Hvor mange timer har du brugt i denne uge på at scrolle nettet tyndt efter viden, trends og faglige artikler inden for dit felt?
Hvis svaret er “mere end jeg har lyst til at indrømme”, så er langt fra alene.
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg selv har brugt rigtig meget tid på den konto gennem tiden. Faktisk falder jeg stadig i fælden med mellemrum, for det er efterhånden blevet en indgroet vane, at man selv skal ud og jage sin viden.
Men i denne tidsalder er tidsmangel ofte vores absolut største modstander. Vi skal som soloselvstændige levere varen til kunderne, svare på beskeder, markedsføre og sælge, holde styr på regnskabet (suk), og – nå ja – prøve at følge med i en rivende udvikling i branchen, uden at vi drukner i informationsstøj.
Men hvad nu hvis du kunne stoppe med at lede, og i stedet lade informationen finde dig?
Lad os dykke ned i, hvordan du kan automatisere hele din omverdens-analyse ved hjælp af smarte, schedulerede AI-opgaver eller workflows (eksempelvis i værktøjer som Claude), så du kan få serveret guldkornene på et sølvfad.

Fra manuelt detektivarbejde til “AI-roomservice”
Tidligere så processen måske sådan ud for dig, det er i hvert fald ikke ukendt for mig:
- Du mærker den der let nagende følelsen af FOMO (Fear Of Missing Out): “Burde jeg ikke vide noget om den nye opdatering/trend?”
- Du åbner måske tre forskellige browsere, googler, scroller LinkedIn igennem, klikker på et link, der fører til et andet link, og ender i et uendeligt kaninhul af åbne faner.
- Klokken nærmer sig 17:00, du har læst tre middelmådige artikler, og din egentlige to-do-liste er ikke i mål for dagen – Av…
Vi kan kalde overspringshandlinger eller digitalt tidsspilde i forklædning.
Med automatiserede workflows og scheduled tasks (planlagte opgaver) vender vi den fuldstændig på hovedet. I stedet for at du skal trawle nettet igennem for guldklumper, kan du programmere en digital assistent til at gøre det beskidte arbejde. Den renser støjen fra og leverer en skarp liste med de vigtigste artikler og direkte links – præcis når det passer dig (f.eks. mandag kl. 08:00, når du sidder med den første kop kaffe).
Nej, det er ikke science fiction. Og det kræver ikke, at du er mester programmør, eller at du har en mastergrad i dataanalyse.
Sådan kommer du i gang: 3 trin til din egen AI-research-maskine
Uanset hvilken fagprofession du lever af, så kan du opsætte en fast rutine. Her er et forslag til en køreplan:
1. Definér, hvad “guld” er for dig
AI er genial, men den er også ligesom en nyansat elev: Den har brug for præcise instrukser (et godt prompt). Hvad er du egentlig på udkig efter?
- Er det de nyeste opdateringer inden for SEO og Google-algoritmer?
- Er det nyeste forskning inden for biomekanik eller Kunstig intelligens?
- Eller er det de seneste tendenser inden for AI-agenter og automatisering? Jo skarpere du definerer dine søgeparametre, jo færre ligegyldige artikler smider maskinen i hovedet på dig.
2. Brug værktøjer med “scheduled tasks” (Planlagte opgaver)
Magien opstår, når processen kører af sig selv. Ved at bruge værktøjer som eksempelvis Claude Scheduled tasks, et Make.com flow eller tilsvarende kan du bede systemet om at køre en fast rutine på bestemte klokkeslæt. Du opsætter opgaven én gang:
- “Trawl nettet igennem for de seneste 3 relevante artikler om [dit emne].”
- “Klassificér dem, skriv et ultraskarpt resumé af hver, og smid dem i en samlet oversigt med links.” Derefter kører maskineriet i baggrunden, mens du bruger din tid på det, der rent faktisk giver smør på brødet.
3. Læn dig tilbage og modtag rapporten
I stedet for at bruge to timer på at lede, bruger du nu fem minutter på at skimme den færdige rapport, din nye, digitale assistent har lavet til dig. Du klikker blot på de links, der fanger din interesse, og kan glemme resten og kaste dig over de opgaver som betyder noget for forretningen uden at du føler at du går glip af noget.
Hvorfor skal du gøre det her?
- Du sparer masser af tid: Timer om ugen bliver vekslet til effektive minutter.
- Du vinker farvel til FOMO: Du ved, at du altid er opdateret på dit felt, uden at du skal ofre din fritid på det.
- Du bevarer din mentale energi: Det koster faktisk enormt mange ressourcer at beslutte, hvad man skal læse. Lad en algoritme tage det første hårdtslående sorteringsarbejde.
Er du klar til at lade maskinerne lave det hårde arbejde?
Automatisering lyder måske liiige teknisk nok, når man bare gerne vil have sin hverdag til at fungere. Men det handler i bund og grund bare om at sige stop til spildtid.
Start i det små: Hvad er den ene ting, du leder efter hver eneste uge? Prøv at lade en AI hente det næste gang – Ny viden er essentielt for at klare sig godt i vores hverdag, men det behøver ikke at stjæle så meget tid som du hidtil har troet.
God fornøjelse med at eliminere det manuelle detektivarbejde og få tid til det vigtige! 🚀
Har du allerede kastet dig ud i at automatisere din hverdag, ellers er det bare med at kaste dig ud i det!
Skrevet af Maibritt Rittermann

