Når du sælger produkter online i en webshop, så er der en del love og regler som du skal overholde. Kunden kan ikke undersøge dine varer som hvis det var en fysisk butik så derfor er nethandel underlagt ekstra regler. Derudover skal e-købmænd selvfølgelig leve op til samme lovgivning som alle andre købmænd. De regler der er gældende for nethandel er primært:
- E-handelsloven
- Forbrugeraftaleloven
- Markedsføringsloven
- Aftaleloven
- Købeloven
- Cookieloven
- GDPR (General Data Protection Regulation)
- og ODR (Online Dispute Resolution)
Eksporterer du varer ud af landet skal du desuden være opmærksom på specielle told, eksport og momsregler.
I 2024/25 kommer der endnu en lov til som e-købmænd der sender fysiske varer skal forholde sig til, nemlig en lov om emballage kaldet “Udvidet Producentansvar”.
I korte træk skal din webshop leve op til følgende krav:
Overordnede regler for webshops ifølge e-handelsloven
- Virksomhedens officielle navn (det navn virksomheden er registreret under)
- Kontaktoplysninger (f.eks. telefonnummer)
- E-mailadresse (en kontaktformular er ikke nok)
- Virksomhedens fysiske adresse
- Virksomhedens postadresse, hvis den adskiller sig fra den fysiske adresse
- CVR-nummer (hvis virksomheden har et)
- Cookie accept med mulighed for afvisning og cookieinformation
- Handelsbetingelser
- Fortrydelsesret
- Reklamation
Webshop produkt krav
For produkterne ser sælges gælder det at følgende skal oplyses:
- Produktets (eller ydelsens) karakter og væsentlige egenskaber.
- Prisen inklusive gebyrer, omkostninger og moms
- Eventuelle specielle vilkår for produktet der ikke fremgår af de generelle vilkår
- Manglende fortrydelsesret og returret ved specialvarer
- Specielle leveringsvilkår
- Uopsigelighedsperioder
Kunden skal kunne redigerer ordren helt frem til bestilling, og det skal være muligt for kunden at forlade købsforløbet frem til bestilling uden at indtastede oplysninger gemmes.
Før kunden bestiller skal det sikres at aftalebetingelser er læst af kunden.
Ved afgivelse af en ordre skal der sendes en elektronisk bekræftelse til kunden med info om at ordren er modtaget og hvad den går ud på.
Håndtering af klager med ODR
Der skal let tilgængeligt på shoppen være et link til ODR protalen, den online klageportal der er stillet til rådighed af EU.
Mere info
Der findes mange flere regler, end de ovennævnte, der skal overholdes i den daglige drift bag om webshoppen.
Du kan finde mere information om regler og love for webshops og forretningen bag på følgende sider:
- Guide til e-handelsloven fra virksomhedsguiden.dk
- Læs mere om Markedsføringsloven på virksomhedsguiden.dk
- Cookievejledningen fra digitaliseringsstyrelsen
- Du kan læse meget mere om Cookies og GDPR regler på digitaliseringsstyrelsens hjemmeside
- Forbrugerombudsmandens guide til e-købmænd – nettjek
- Erhvervsstyrelsens virksomhedsguide for e-handlere
- ODR vejledning for e-købmænd fra EU