Selvom du føler at du har passet godt på din forretning, svaret dine kunder og passet din WordPress-side efter alle kunstens regler. Så kan der i skyggerne lure en digital “Trojansk hest” der kan ligge og vente tålmodigt i otte måneder før den låser din dør op indefra.
Det lyder som plottet i en dårlig B-film, men det er desværre virkeligheden lige nu i april 2026. Her er alt, hvad du bør vide om den store “Essential Plugin”-skandale, og hvordan du bedst sikrer din digitale butik.
Fjendtlig overtagelse af WordPress plugins
Gyseren om “The Essential Plugin” (Sagen kort fortalt)
I 2025 blev en række populære plugins solgt til en gruppe kaldet “Essential Plugin” (tidligere kendt som WP Online Support). De nye ejere gjorde noget ekstremt lusket: De plantede en “bagdør” i koden med det samme som blev sendt ud som en almindelig opdatering, men lod den ligge i dvale.
Først den 5. april 2026 blev fælden klappet i. Malwaren blev aktiv og gik til angreb – den sneg sig direkte ind i de påvirkede siders “maskinrum” – filen der hedder wp-config.php.
Her bliver det virkelig alvorligt: for selvom du sletter pluginnet nu, så bliver den ondsindede kode boende i dit maskinrum. Det er ligesom at smide en ubuden gæst ud, men opdage, at han har kopieret dine husnøgler og gemt sig i kælderen.
Hvilke WordPress plugins skal du være opmærksom på i skrivende stund?
Her er de mest udbredte plugins, der nu er fjernet fra WordPress.org pga. angrebet. Har du et af disse, skal du reagere nu:
- Countdown Timer Ultimate (Den mest brugte – tjek jeres kampagnesider!)
- Accordion and Accordion Slider
- Album and Image Gallery Plus Lightbox
- Audio Player with Playlist Ultimate
- Blog Designer for Post and Widget
- SlidersPack – All in One Image Sliders
- Timeline and History Slider
- WOWShipping Pro
- Featured Post Creative
- Footer Mega Grid Columns
- Hero Banner Ultimate
- HTML5 VideoGallery Plus Player
- SP News And Widget
- Styles for WP PageNavi – Addon
- Ticker Ultimat
Endnu flere WordPress plugin sårbarheder lige nu…
Som om det ikke var nok, har vi set andre kritiske sager her i starten af 2026:
- Smart Slider 3 Pro: Oplevede et “Supply Chain Attack”, hvor hackerne overtog deres opdateringsserver i 6 timer.
- Ninja Forms: Har lige nu en sårbarhed i deres “File Upload”, som bliver udnyttet aktivt.
- Advanced Custom Fields: Extended (ACF Extended): Havde en sag, hvor hackere kunne gøre sig selv til administratorer på din side.
Sådan håndterer du 2026-truslerne fra WordPress plugins🛡️
Det nytter ikke at gå i panik, men det nytter heller ikke at ignorere det. Her kommer Rittermanns forslag til en 4-trins plan du kan støtte dig til:
1. Strategien for dine WordPress opdateringer (Den smarte vej)
Du skal ikke bare trykke “Opdater alle” som en vildmand eller ”Auto opdatering” for alle plugins. Brug i stedet denne opdeling:
- WordPress Core: Lad de små opdateringer (f.eks. 6.7.1 til 6.7.2) køre på auto. De lukker sikkerhedshuller. De store (6.7 til 6.8) tager vi manuelt efter en backup.
- De Store Drenge (Tier 1): Plugins fra firmaer med hundreder af ansatte (WooCommerce, Yoast, Gravity Forms) er sikre på auto. De bliver ikke solgt til en hacker natten over.
- De små “Niche” plugins: Slå auto-opdatering FRA. Det er her, risikoen er størst. Vent 3-5 dage med at opdatere, og se om andre råber “vagt i gevær” i foraene først og hold øje med om de skifter ejer.
2. Lugt lunten: Hvordan undgår man dårlige WordPress plugins? 👃
Før du installerer noget nyt, så tjek “Last Updated”. Hvis et plugin pludselig skifter ejer fra en flink person til et mærkeligt firma som “Essential Plugin Group”, så bør dine alarmklokker ringe hurtigere end en brandalarm. Pro tip: Betal for dine plugins. Når du betaler, er der en forretningsmodel. “Gratis” kan være dyrt købt i sikkerhedstimer bagefter.
3. Dit sikkerhedshold – vælg de rette WordPress sikkerhedsværktøjer
I 2026 skal du ikke bare have en lås på døren; du skal have overvågning:
- Aktivitetslog: Installer noget der logger alt (f.eks. WP Activity Log). Hvis et plugin pludselig opretter en ny “Admin”-bruger kl. 03:00, skal du vide det.
- Sårbarhedsscanning: Brug værktøjer som eksempelvis Patchstack eller WordFence Intelligence. De fortæller dig om huller i dine plugins, før de bliver udnyttet – ikke efter skaden er sket. I stedet for blot at scanne efter eksisterende malware, giver de dig besked, når et plugin i din portefølje får en ny ejer, eller bliver fjernet fra det officielle repository (ofte det første tegn på ballade).
4. Den ultimative “Redningsplanke” – sikker backup
Uanset hvor dygtig man er, kan det gå galt. Derfor: Hav en daglig backup, der ligger et helt andet sted end din hjemmeside (f.eks. i Dropbox eller Google Drive via UpdraftPlus). Og for guds skyld: Test om din backup virker én gang om året. En backup er som en faldskærm – den er intet værd, hvis den ikke folder sig ud.
5 tips til din daglige WordPress-hygiejne
Vi kan hurtigt blive enige om, at de store malware-skandaler er skræmmende. Men sandheden er, at de fleste hackerangreb ikke starter med et komplekst “Ocean’s Eleven”-kup. De starter, fordi din digitale dør står på klem, eller fordi koden til din hæveautomat er “1-2-3-4”.
Her er, hvordan du holder din WordPress-side sund og rask i hverdagen:
1. Passwords skal aldrig deles med andre – eller være lette at gætte
Brug lange, unikke passwords. Hvis dit password er navnet på din hund eller din fødselsdag, så svarer det til at gemme din ekstranøgle under måtten – alle ved, den ligger der. Brug evt. en Password Manager (som Bitwarden eller 1Password), så du aldrig skal huske dem selv. Vær obs. på at hvis du bruger din browser til at gemme koderne så bliver de gemt som ren tekst på din computer og vil være lette at finde hvis nogen skulle bryde ind på din maskine.
2. 2-Faktor Login (2FA/MFA) – øger sikkerheden markant
Selv hvis en hacker gætter dit password, bliver de stoppet i døren, hvis du har 2-faktor login slået til. Det kræver en kode fra din telefon for at komme ind. Det tager dig 2 sekunder ekstra at logge ind, men det tager hackeren 100 år at bryde igennem. Det er den billigste forsikring, du kan få!
3. Robotterne banker på 24/7 – og leder efter sårbarheder på din side..
Vidste du, at der findes automatiske “robotter”, der ikke laver andet end at køre rundt på nettet og banke på alle de WordPress-døre, de kan finde? De leder specifikt efter gamle versioner eller kendte huller. De er ligeglade med, om du er en stor webshop eller en lokal fodterapeut – de vil bare ind, så de kan bruge din server til at sende spam eller gemme lyssky filer.
4. “Less is more” – Ryd op i dine WordPress plugins
Hvert eneste plugin, du har installeret, er en dør ind til din side. Hvis du har 40 plugins, har du 40 døre. Har du virkelig brug for det der plugin fra 2019, der laver snevejr på din forside i december? Nej? Slet det. Ikke bare deaktiver det – slet det helt. Jo færre plugins, jo færre steder kan hackerne komme ind.
5. Hold huset rent for WordPress trusler
Sørg for, at din WordPress-installation og dine temaer er opdaterede i forhold til tidligere beskrivelse. Forældede versioner er som et hus med råd i vinduerne; det er bare et spørgsmål om tid, før de giver efter.
Opsummeringen: God sikkerhed handler om gode vaner. Hvis du sørger for den daglige hygiejne, så bliver din side automatisk et meget kedeligt mål for hackerne – og “kedelig” er præcis det, vi går efter, når det kommer til IT-sikkerhed! – så fortsætter hackerne nemlig videre til lettere mål..
Har du brug for en teknisk wingman?
Sikkerhed i 2026 handler om sund skepticisme. Hvis du kigger på din liste af plugins og tænker “Hvem er de her typer egentlig?”, eller hvis du er i tvivl om, hvilke døre der står åbne hos dig, så tøv ikke med at række ud.
Hos Rittermann kan jeg hjælpe med at vurdere dine plugins “risikoprofil” og sørge for, at din side ikke ender som en del af en hacker-statistik.
Pas på din side – og dine kunder!
Har du et af de nævnte plugins på din side? Så send mig en besked, så kigger vi på det med det samme.
Vil du gerne læse mere om emnet?
Wordfence Security News (Video) – WordPress 30+ Plugin Supply Chain Attack
- Denne video forklarer, hvordan en køber ventede 8 måneder med at aktivere malwaren. Det viser kunden, at “alt så fint ud”, selvom faren var der.
- Se video om WordPress Supply Chain Attack her
HostArmada Blog – When Plugin Updates Become Attack Vectors: Inside the WordPress Supply Chain Breach
- Denne artikel går i dybden med, hvordan angrebet praktisk talt skete via Flippa-opkøb, og hvordan koden blev gemt. Den indeholder også en god tjekliste til, hvordan man ser, om man er ramt.
- Læs artiklen om WordPress Supply Chain Attack her
WPPoland / Security Guide – WordPress plugin supply chain attack – audit and hardening guide (2026)
- Denne artikel indeholder en meget konkret guide til, hvordan man tjekker for administrator-brugere, som malwaren har oprettet, og hvorfor en simpel plugin-sletning ikke altid er nok (fordi malwaren skriver til
wp-config.php). - Læs guiden til at sikre din WordPress her
Udover portefølje-angrebet er der to andre store sager lige nu, som er vigtige at kende:
- Ninja Forms – File Upload: En kritisk fejl (9.8/10 på CVSS-skalaen), der tillader alle at uploade filer til serveren.
- Create DB Tables Plugin: En sårbarhed (CVE-2026-4119), hvor selv “Subscribers” kan slette hele din database.
