Hvad skal der til for at få succes med sin virksomhed og har mindset noget med det at gøre?
Det er ikke nogen hemmelighed at overlevelsesraten på nystartede danske virksomheder er meget lav, mere end 40% bliver sorteret fra inden for de første tre år og efter fem år er mere end halvdelen lukket. Men hvorfor går det galt for så mange? hvad er det de mangler for at få langvarig succes og kunne opretholde forretningen?
Når vi taler om forretningssucces, så kan vi let antage, at en god og solid forretningsstrategi er det eneste vi behøver. Men uden indre faktorer, såsom mindset, mål, motivation, disciplin, inspiration og vaner så bliver værdien af en strategi reduceret til det papir den er skrevet på
Så hvordan kan vi udnytte vores indre faktorer til at påvirke virksomhedens chancer for succes, så vi kan udnytte og udvikle virksomhedens strategi og skabe en bæredygtig fremtid?
Hvad betyder Mindset? – Grundlaget for succes
Vores mindset er i høj grad fundamentet for, hvordan vi tilgår udfordringer og muligheder i erhvervslivet.
Hvis vi er hurtige til at give op så er chancen for at vi får succes med vores virksomhed på længere sigt meget lille. Hvis vi derimod er indstillet på at knokle på indtil vi finder en løsning, så er vi allerede et godt skridt på vejen.
Som et eksempel kan jeg nævne Carol Dweck, en førende psykolog inden for området erhvervspsykologi. Hun skelner mellem et fastlåst mindset og et udviklings mindset. Et fastlåst mindset er mere tilbøjelig til at mene, at evner er statiske og uforanderlige, mens et udviklings mindset tror på, at evner kan udvikles gennem dedikation og hårdt arbejde.
Et eksempel kunne være: En iværksætter med et udviklings mindset vil, i modsætning til en med fastlåst mindset, se tilbageslag som læring, og en mulighed for at prøve en anden løsning af, snarere end som en fiasko. Kan man bevare et positivt synspunkt som dette, så kan det være afgørende i forhold til at holde motivationen og engagementet højt, selv når tiderne er svære og det vil de være til tider.
Hvor meget betyder en målsætning? – Retningslinjer for fremskridt
Hvis man ikke ved hvor man er på vej hen, så kan det være rigtig svært at sætte en retning og endnu sværere at forudse hvor man ender henne. Derfor er det en rigtig god ide at have et klart mål om hvor man gerne vil hen, så er det meget nemmere at sætte retningen. Når du sætter klare, specifikke og målbare mål, så har du en retning at arbejde imod og nemmere ved at fokusere på relevante forretningsaktiviteter. Mål og især delmål hjælper med at gøre store visioner til spiselige og mere håndterbare størrelser som kan løses trin for trin og løbende måles i forhold til fremskridt.
Eksempelvis kan en virksomhedsejer, der sætter kvartalsvise mål, bedre måle succesen af sine strategier og hurtigt justere kursen, hvis noget ikke fungerer. På den måde kan mål hjælpe os med til at opretholde momentum, motivation og fokus.
Hvordan finder man motivationen? – Drivkraften bag handling
Vi kan komme rigtig langt med disciplin, men det kan bare blive rigtig kedeligt i længden, hvis ikke vi kan finde noget vi brænder for i vores arbejde. Motivation er netop den indre ild, der driver os til at fortsætte fremad, også når udfordringer opstår. Den kan komme fra forskellige kilder, som for eksempel når vi er inspirerede, har passion for arbejdet, føler at vi gør en forskel, ønsker at skabe noget unikt, eller endda fra behovet for økonomisk stabilitet.
Der vil dog altid være nogle opgaver som hjertet(og dermed motivationen) ikke brænder helt så meget for, her kan vi falde tilbage på disciplinen eller være tilbøjelige til at lave overspringshandlinger og udskyde opgaven til sidste øjeblik. Hvis det er opgaver som skal løses, så kan det for nogle hjælpe på motivationen at kombinere arbejdsopgaven med elementer, der booster vores energi og motivation, hvilke elementer og hvordan vi finder disse er individuelt, for nogle kan det være nok at sætte god musik på, for andre kan det være at fokusere på det outcome opgaven vil medføre på sigt og andre igen har måske brug for et “change in scenery” eller en synlig belønning på den anden side.
Når vi føler os inspirerede og dermed motiverede er vi mere tilbøjelige til at tage risici og søge nye muligheder for vækst. Det kan føre til flere ideer og på sigt konkurrence fordele.
Hvordan finder man inspiration? – Brændstof til Kreativitet
Når du føler dig inspireret, så kan dit sind åbne sig for nye idéer og perspektiver, det kan være afgørende i et konkurrencepræget marked. Når du omgiver dig med inspirerende mennesker og oplevelser, så kan det hjælpe med at generere nye forretningskoncepter og løsningsmodeller.
Mange succesfulde ledere deltager i netværksgrupper og seminarer, hvor de kan hente inspiration og lære nye strategier fra ligesindede. Som selvstændig erhvervsdrivende kan jeg klart anbefale at deltage i lokale erhvervsnetværk, hvor man ud over chancen for at netværke og bygge relationer også har muligheden for at lade sig inspirere og påvirke af andre succesfulde erhvervsledere.
Generelt handler det om at få nye input udefra og det kan også ske ved at læse relevante fagbøger og biografier, følge relevante succesfulde mennesker på f.eks. sociale medier.
Det vigtigste er at vi kontinuerligt vokser og udvikler os så vi ikke kommer til at sidde fast i hverdagens trummerum – for så kvæler vi motivationen og vores virksomheds chancer i det lange løb.
Hvilken forskel gør vaner? – Daglige Handlingers Magt
Dine vaner spiller en væsentlig rolle i din evne til at nå dine mål. Gode vaner, som konsekvent planlægning, løbende læring, og sund arbejdsdisciplin, kan gøre en stor forskel i din virksomheds succes. Derimod kan dårlige vaner være meget destruktive for din forretning, bruger du for meget tid på Sociale medier, laver faste overspringshandlinger eller tilsvarende, så kan det på sigt koste din forretning dyrt, så det kan være en god ide at se dig selv og dine vaner efter i sømmende og tage nogle beslutninger om det rent faktisk også er det værd, eller om man skal revurdere sine handlinger frem for at være på autopilot.
En virksomhedsleder, der starter hver dag med at gennemgå dagens vigtigste opgaver og reflekterer over dagen, er mere tilbøjelig til at opretholde en høj produktivitetsrate og undgå unødvendige opgaver og overspringshandlinger.
Hvordan får vi størst succes? – I samspillet mellem Mindset og Strategi
Mens en god forretningsstrategi og målsætning uden tvivl er helt vital for succes, så er det langt mere effektivt, når det kombineres med et stærkt mindset og gode og sunde vaner. En klar strategi kan vise dig vejen, men et positivt mindset og stærke vaner er de drivkræfter, der holder dig på den rette kurs og får dig hurtigere og mere sikkert i mål.
Problemstillinger og modgang kan vi ikke undgå i nogen forretning eller i livet generelt, men det er din indstilling og de små daglige handlinger der afgør, hvor succesfuldt du håndterer dem og hvordan du kommer ud på den anden side.
En veludarbejdet strategi er vigtig for succes, med den i sig selv er ikke nok for at få dig i mål. Dit mindset, dine mål, din motivation, din inspiration og dine vaner spiller en lige så vigtig rolle og bør aldrig undervurderes. Jeg ønsker dig alt mulig lykke på rejsen.
God arbejdslyst derude 🙂